Lys og rummelig lejlighed i gennemgående flot stand
Sæt kurs mod Skanderupvej 14, for her venter jer en skøn bolig, der byder på mange kvaliteter hele vejen rundt; og som tilmed er placeret trygt, centralt og roligt. Velkommen hjem!
Når I ankommer på adressen, møder I en lys og harmonisk ejendom fra 1967, der er omkranset af grønne fællesarealer med hyggelige siddepladser. Herfra bliver I let og elegant taget op til boligen, hvor I møder en lejlighed med veldisponerede kvadratmeter, der gennemgående fremstår i en indbydende stand med velholdte gulve og masser af sollys.
Boligkvadratmeterne fordeler sig over en stor entré med indbygget skabsplads til sko og overtøj samt et fint kig til alle lejlighedens rum. Disse tæller to indretningsvenlige værelser med en god rumfornemmelse og flot skabsplads og dertil et lyst og klassisk badeværelse med alle nødvendigheder, inklusive en rummelig, separat bruseniche. Slutteligt har I hjemmets leverum; den store, behagelige stue, der sikrer jer et lunt lysindfald og god plads til at indrette jer med både sofagruppe, opbevaring og spiseområde. I forlængelse heraf finder I ligeledes boligens køkken, der står særdeles flot og gennemført med masser af skabsplads og moderne hårde hvidevarer. Her er der rig mulighed for at udfolde de kulinariske evner, mens kigget mod resten af rummet indbyder til et væld af gode stunder.
Til ejendommen hører desuden gode fællesfaciliteter såsom kælderrum, vaskerum og cykelkælder. Altsammen faciliteter, der får hverdagen til at glide godt og let. Og takket være lejlighedens fornuftige planløsning henvender boligen sig til de fleste; singlen eller parret i alle aldre, studiekammeraterne, der vil dele en bolig, eller den lille børnefamilie.
Prikken over i'et er beliggenheden, for den er ligeså naturskøn, som den er bynær. I har nemlig både Damhussøen og -engen efter bare 1,5 kilometer, hvilket beriger jer med grønne landskaber til gå- og løbeture. Samtidig har I bare 400 meter til Rødovre Centrum, der giver jer et væld af kæde- og specialforretninger, hyggelige spisesteder og velassorterede indkøbsmuligheder samt biograf. Rødovre Bibliotek finder I tilmed i nærheden, ligesom at I også har skoler, daginstitutioner, legepladser og den lokale sportshal indenfor en kort gå- eller cykeltur. Ja, her får I faktisk det hele - og endda lidt til.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os endelig i dag og hør nærmere. Vel mødt!