Hvidovrevej 86, st. th., 2610 Rødovre

Total indflytningsklar 2 vær i skøn ejerforening

SMUK OG LYS LEJLIGHED LIGE VED HVIDOVRE STATION

Centralt og godt på Hvidovrevej kan hverdagen nu tage sit udgangspunkt i absolut flotte, lyse og velfungerende arealer. Det eneste, der mangler, er dine møbler og dit præg, der endeligt kan gøre det vidunderligt hjemligt for dig. Indflytningsklart er det i den grad!

Fra entréen åbner hjemmet sig for dig med en dejlig lys og luftig stue. Ydermere giver entréen også adgang til hjemmets værelse, et køkken og et badeværelse. Stuen kan du indrette med spisebord, sofaarrangement og måske med en lænestol til bogen med lyset perfekt i nakken. Det er et stilrent hjem, der venter dig, med lyse trægulve og hvide vægge og lofter, og også her kan du vælge at indrette hjemmets arne med en smuk sandfarve på en væg eller med et stort maleri. Det lyse udtryk følger dig sådan set hele vejen rundt, også på værelset, hvor du får en dejlig udsigt til gårdmiljøet; perfekt roligt vendt væk fra vejen. Ligesom resten af boligen illuminerer gode vinduer det flotte køkken, der står med hvide flader. Det gemmer på rig opbevaringsplads; du får endda plads til vaskemaskinen under bordpladen, der giver fin plads til hakken, skæren og snitten. Badeværelset afrunder det indbydende hjem med hvide fliser og et enkelt udtryk - og sådan et hjemmet virkelig lige til at begynde dit næste boligkapitel i uden kvaler.

Bedre bliver det, at der både er cykel- og vaskekælder under dig i den flotte ejendom. Bygningen blev konstrueret og færdigbygget i 1940, og det er en flot facade, du kommer hjem til efter fyraften: Gule mursten og rødmalede vinduesrammer. Charmen fortsætter i det hyggelige gårdmiljø, der byder på praktiske parkeringsmuligheder og videre græsarealer og stenterrasse, hvor du kan invitere et lille selskab til grill og bobler under solen.

Ligeså godt som hjemmet fungerer og er optimalt indendøre, ligeså glædeligt bliver det for dig med en glimrende beliggenhed. Hvidovre Station ligger bare 100 meter fra hoveddøren, og sådan kan B-linjen tage jer til København H på bare 11 minutter. Hvidovre Centret ligger i forlængelse heraf, så indkøb- og shoppingposerne let kan fyldes. Og på trods af den meget centrale beliggenhed, så går du ikke glip af gode stier til hverdagen, hvor du kan ramme Harrestrup Å få hundrede meter fra dit hjem; grønt og roligt til gåturen med podcast eller løbeturen, der faktisk kan tage dig helt til Valbyparken.