Roskildevej 264E, 1. TV., 2610 Rødovre

Du bestemmer helt selv om du vil have en 2, 3 eller 4 værelses lejlighed - Her får du en skøn lejlighed med en stor vestvendt altan, 30 m2 garage. Ejendommen er roligt beliggende godt tilbagetrukket fra Roskildevejen og lige ved Damhussøen, offentlige transportmidler, lokale indkøbsmuligheder og det store indkøbscenter Rødovre Centrum.

Velkommen indenfor i denne lejlighed, som tilbyder en lys og stilren atmosfære samt et dejligt udemiljø, der kan nydes på den vestvendte altan. Hertil er I på adressen centralt placeret i Rødovre tæt på alle livets fornødenheder. Velkommen!

Her bosætter I jer i et spændende ejendomsunivers, da de skønne lejligheder hér er ombygget fra gamle lagerbygninger. Bygningerne er opført i et rustikt og moderne design, som sikrer et velholdt ydre såvel som indre. Udendørs er der legeplads og grønne områder. Herudover er der rig mulighed for parkering af både cykler og biler.

Indendørs venter 98 veludnyttede og lyse kvadratmeter. Her kan I se frem til et kæmpe stort rum, som virkelig evner at samle hele familien. I rummet får I nemlig køkken, spisestue og to stuer i ét. Køkkenet er opført i et stilrent og tidløst design. Her er alle hårde hvidevarer og garanti for plads til gode samtaler over madlavningen. I stuen eksisterer et fantastisk lysindfald, som strømmer ind fra de store vinduespartier, der samtidigt inviterer jer ud på den solrige altan. Herude kan I læne jer tilbage og nyde solens stråler.

De resterende kvadratmeter finder I i et stort soveværelse, som nyder godt af masser af skabsplads samt et dejligt lysindfald. Herudover får I en stor entré med masser af opbevaringsplads og et stilrent badeværelse med bruseniche.

Med denne adresse placerer I jer i rolige omgivelser trukket tilbage fra Roskildevejens støj. Her er I tæt på skøn natur, som kan nydes ved Damhussøen eller Vigerslevparken. I er samtidigt tæt på lokale indkøbsmuligheder, og med kun 2,2 kilometer til Rødovre Centrum er I sikret mange butikker, caféer, biograf og restauranter helt tæt på. I er desuden tæt placeret på en lang række skoler, og skal I med offentlig transport, har I kun 1,9 kilometer til Rødovre Station. Her kan I hoppe på S-toget og være på Hovedbanegården på kun 13 minutter.

Vi glæder os til at vise lejligheden og området frem for jer!