Nørregårdsvej 198, 2610 Rødovre

SKØN VILLA LIGE UD TIL VESTVOLDEN, TÆT PÅ SKOLE OG INDKØB

SKØN VILLA LIGE UD TIL VESTVOLDEN, TÆT PÅ SKOLE OG INDKØB

At bo i en nydelig villa med masser af plads direkte ud til Vestvolden. Det er næsten svært at forestille sig en bedre egnet bolig til børnefamilien, der forener en naturskøn beliggenhed med nærhed til både skole og indkøb.

Huset er ganske enkelt skønt beliggende med Vestvolden som nabo, der er perfekt til at løbe i grønne og historiske omgivelser. Vestvolden er en del af Københavns Befæstning og udgør et stort areal, der går langs hele Rødovre Kommune. I dag er anlægget udlagt til et stort rekreativt område, hvor der er rig mulighed for alskens oplevelser. Heriblandt kan nævnes naturens smukke årstider, motionsstier og baner - eller at gå på opdagelse i museer. Samtidig ligger huset kun 1,2 kilometer fra nærmeste indkøb, så hverdagens synes mere overskuelig. Tilmed er huset placeret tæt på Rødovrehallen, og en cykeltur på under ti minutter fra Rødovre Centrum. Kort fortalt: En virkelig ideel beliggenhed for børnefamilien!

Villaen kan dateres tilbage til 1955 og står pænt velholdt til kommende ejere. Huset udfolder sig på 90 kvadratmeter, og dertil kommer en kælder på hele 85 kvadratmeter. På ejendommen findes også en garage på 49 kvadratmeter, hvor bilen kan parkeres eller hobbyen kan nydes.

Lyst, lækkert og lige til at flytte ind i - det er nøgleord, der beskriver villaen bedst. I stueplan findes to værelser, der fremstår meget indretningsvenlige. I kan også glæde jer til en stor stue, hvor I får masser af plads at boltre jer på. Her er plads til både sofahjørne og spiseafdeling, og pejsen er bare lige prikken over i'et. Vi skal også runde husets dejlige spisekøkken, der står meget velholdt med alt i hårde hvidevarer. I forlængelse er indrettet en spiseafdeling. I stueplan findes også et dejligt gæstetoilet. Husets kælder står med hele fire og meget anvendelige rum, der kan indrettes efter behov. I finder også et stort lækkert og nyere badeværelse med bruseniche.