Skønt beliigende interessentskabslejlighed, som er et godt alternativ til ejerbolig, hvor prisen er sat ud fra at der må påregnes omkostninger til forbedringer.
Velindrettet 3v (tidligere 4v) I/S lejlighed i yderst sund forening, hvor der er styr på økonomien og der er et godt naboskab. Til ejendommen er der mange gode faciliteter såsom cykelkælder, vaskeri, dejligt gårdmiljø med foreningens beboer hygger sig.
Selve ejendommen er en flot og velholdt murstensejendom fra 1914 med tegltag, fjernvarme og dørtelefon. Her er man tæt på alt hvad Østerbro kan tilbyde af cafeer, Kastellet, Østerbrogade, off. transport, Fælledparken, Søerne osv. osv.
Lejligheden: - Fordelingsentre med adgang til alle rum - Badeværelse - Køkken med dejlig udsigt over gården - 2 stuer ensuite, som opdeles til 2 store værelser - Soveværelse mod gården - mindre børneværelse/arbejdsværelse
OM I/S lejligheder Boligen kan ikke realkreditbelånes, da banken ikke kan få pant i lejligheden. Oftest kan man sidde meget billig i en af disse lejligheder, da man ikke er pålagt de samme udgifter, som ejerlejligheder og prisen på boligen er væsentligt billigere end en tilsvarende ejerlejlighed.
Ring i dag for en fremvisning eller for en uddybning af I/S begrebet